<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />

Rejse- og temauger

I løbet af året bryder vi op i det daglige skema for at lave aktiviteter, der er fælles for alle.  På denne side kan du læse om årets to udenlandsrejser og skolens temauger.

REJSEUGER

Uldum Højskole tage i maj-måned til Brügge i BelgienBelgien – maj

I maj tager hele skolen til Brugge i Belgien. Byen kaldes også “Nordens Venedig” pga. de mange kanaler i byen. Det er en fantastisk smuk og spændende middelalderby med en masse muligheder. Vi skal bo på hotel helt centralt i byen og så skal vi udforske hver en krog!
Vi tager på rundtur i byen, sejler på kanalerne, besøger museer, bryghus, kirker, smukke pladser, ser smuk arkitektur, spiser belgisk chokolade og meget, meget mere!
Vi når også at se omegnen og den belgiske natur – vi snupper vi en cykeltur til havet eller vandrer i landskabet.
Det bliver en uge for fuld fart med masser af oplevelser, men selvfølgelig bliver der også tid til at nyde en rolig kop kaffe eller en god belgisk øl på en af de mange fortovscafeer i den chamerende by.
Vi afslutter turen med et døgn i hovedstaden Bruxelles, hvor vi blandt andet besøger Europaparlamentet.

Uldum Højskole tager en uge til Thy hvor vi blandet andet besøger cold hawaii

Nationalpark Thy – september

I september tager hele skolen til Thy i Nordvestjylland. Turen er tænkt som en god blanding af ”ryste-sammen-tur” og en masse fede aktiviteter og oplevelser.
Thy har vi valgt af flere grunde. Først og fremmest er der en meget smuk natur og vores erfaring er, at det er en del af Danmark som ikke så mange kender – og det vil vi gerne lave om på!
Vi skal vandre, ro kano, på museum, surfe ved Cold Hawaii (Klitmøller!), køre på mountainbike, besøge vindmølletestcenter Østerild og en masse andet. Noget laver vi sammen og andet er vi delt i aktiviteter som man vælger sig på.
Vi bor i fine hytter ved Vigsø feriecenter. I hytterne laver i morgenmad og madpakker. Aftensmaden spiser vi sammen i restauranten på feriecenteret. Der bliver også tid til masser af hygge i hytterne, besøg i badelandet (fri adgang) eller måske en badetur i det rigtige hav, som ligger helt tæt på.

TEMAUGER

I februar har vi teateruge. Eleverne sætter et teaterstykke op og har forskellige roller i produktionen. Nogen er på scenen andre arbejder med kulisser, musik, teknik m.m.

Teateruge – februar

I starten af februar bruger vi en uge på, at hele skolen sætter et teaterstykke op. Skuespillere, kulissefolk, sminkører, kostumer, presse, lyd og lys, musikere, alle talenter skal tages i brug – og alt går op i en højere enhed! Der er brug for alle kræfter og mange forskellige evner.
Det er vores erfaring, at arbejdet med at løse et så stort fælles projekt, er meget givende for holdet. Nye kontakter og venskaber dannes, og holdet får tilført en fælles identitet – når det altså lykkes!
Vi inviterer publikum til vores generalprøver, og regner med fuldt hus til den åbne premiere.
Vi har tidligere lavet Moulin Rouge, Byens hotel – en musical om Gasolin, Come together – musical om Beatles, musical om Elvis, Quiz – en musical om “Slumdog millionary”, og vi har lavet en musical om Andy Warhol. Vi har også spillet Thor Bjørn Krebs “Europamestrene” og Marie Markvard Andersens “Rundt om hjørnet og til højre for virkeligheden”. Hvert år en ny spændende forestilling.

Papbådsrace er en klassisk aktivitet i Uldum Højskoles temaugeFaguge – oktober

I oktober har vi faguge. Vi tager en uge ud af det normale skema og fordyber os i et enkelt fag (der vil typisk være fem forskellige fag at vælge imellem). Ugen krydres med koncerter, foredrag, udflugter mv.

Fællesuge – november

I november måned tager vi en uge ud af det normale program og har en uge med spændende og anderledes indhold.