<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />
Giv de gør godt. Gør gode ting i det små.

Giv det gør godt

Det gør fantastisk godt at give noget til andre. Det gør fantastisk godt at modtage noget fra andre.
Dette er faget hvor vi skal give og yde noget for andre. Det er et praktisk fag hvor vi på forskellig måde skal lave små projekter, hvor vi hjælper og glæder andre og samtidig selv oplever glæden ved at give.
Hver tirsdag sit projekt. Vi skal fx have en dag hvor vi hjælper folk i lokalområdet – pudser vinduer, renser tagrender, ordner have osv. Vi skal have en plejehjemsdag, hvor vi besøger to plejehjem et om formiddagen et om eftermiddagen. Drikker kaffe, synger fællessange og snakker med beboerne.
Vi skal have en ”hjemmedag” hvor vi er på skolen – ordner bålpladsen, går i haven, laver ting vi finder på. Måske laver vi en indsamlingsdag/auktion hvor vi på forskellig måde samler ind til en organisation som vi beslutter os for. Vi skal til Århus og besøge Dansk Røde Kors og Frivilligcenter – begge dele med henblik på at få viden om hvordan og hvor man kan arbejde som frivillig.
Og så er der selvfølgelig også plads til alle jeres gode ideer 😊!