Projektledelse og facilitering

Helt bogstaveligt betyder at facilitere ’at gøre let’. Derfor må man som facilitator af møder, workshops og arrangementer gennemtænke hvad der skal ske og være skarp når programmet kører. Gennem oplæg og øvelser vil du få en masse redskaber, som du kan bruge i fremtiden, uanset om det er til at holde et møde med din studiegruppe, facilitere en stor workshop for en større virksomhed eller holde en fest for de lokale børn. Du vil lære at planlægge og designe projekter fra bunden. Noget der vil komme dig til gode, hvis du i fremtiden skal skrive en større studieopgave eller arbejde projektorienteret.

Tidligt i forløbet vil vi hente inspiration i kulturelle, sociale og lokale arrangementer og projekter. Vi starter fra scratch og går fra brainstorm, til design og afvikling. Sammen tilbyder vi positiv forandring for vores højskolekammerater og lokalsamfundet.