<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />
Der er mulighed for at få opstaldet din hest tæt på Uldum Højskole.

Hest med på højskole

Har du hest – så tag den med på højskole ! Vi har samarbejde med rideskolen i Uldum, hvor du har mulighed for at have din hest opstaldet.

Tidligere elev Kirsten Simper fortæller:
“Jeg valgte, at tage min hest med på Uldum Højskole. Inden jeg startede var jeg meget spændt på hvordan det ville komme til at fungere. Ville det overhovedet blive muligt at kombinere højskolelivet med hestelivet? Jeg blev meget positivt overasket!

Rideklubben, der ligger få minutters cykeltur fra højskolen er velfungerende og hyggelig. Stalden er lys, der er stort ridehus, gode udendørs baner og mulighed for gode rideture rundt i Uldum kær eller på landevejene omkring Uldum. Der bliver muget, fodret og lukket på fold, så man kan få lov til at koncentrere sig om det sjove og hyggelige. Folk i stalden er venlige og hjælpsomme, og man kunne sagtens få en af de andre hesteejere til at kigge efter ens hest, eks. i forbindelse med en hjemrejse weekend.
Til hverdag brugte jeg eftermiddagstimerne på at ride, dvs. fra ca. 16 – 18. Men det betød ikke at jeg ikke havde tid og overskud til svømmevagter, boldspil, yoga og fester. Min dag var fyldt godt op, men det var dejligt at opleve, at ridningen kunne passes ind i en travl højskole hverdag.

Jeg var den eneste der havde hest med, men det var absolut en positiv oplevelse at være “Kirsten med hesten.” På Uldum er der plads til forskellighed.

For mig er ridningen en meget vigtig del af mit liv og noget jeg meget nødig vil undvære. Derfor var det optimalt, at jeg kunne fortsætte med at dyrke ridnigen samtidig med at jeg fik prøvet en masse andre ting, nød det unikke højskoleliv og fik venner for livet!”

“For mig er ridningen en meget vigtig del af mit liv og noget jeg meget nødig vil undvære. Derfor var det optimalt, at jeg kunne fortsætte med at dyrke ridnigen samtidig med at jeg fik prøvet en masse andre ting, nød det unikke højskoleliv og fik venner for livet!”
Kirsten Simper, tidligere elev

Vil du høre nærmere? Så kontakt Uldum Rideskole på

 rideklubbens hjemmeside 

eller højskolens kontor.