Skolens historie

Du er her: Forside > Skolens historie

Uldum Højskole er én af landets ældste. Skolen blev startet af Rasmus Sørensen, en folkelig oprører, igangsætter og vækkelsesprædikant, der kæmpede for folkelig oplysning, folkestyre og frihed.

Vi startede i 1849, 5 år efter landets første højskole i Rødding kom til verden. Men mens Rødding måtte ligge stille i årene fra 1864 – 1920, har Uldum været i sving uafbrudt siden 1849. Det gør os til verdens længst fungerende højskole. Det er vi naturligvis stolte af.

Vi er et barn af den samme politiske strømning som førte til Junigrundloven af 1849 og dermed starten på folkestyre i Danmark. Så demokrati og frihedstraditioner ligger os meget på sinde.