Rejse & temauger


I løbet af året bryder vi op i det daglige skema for at lave aktiviteter, der er fælles for alle. Herunder kan du læse mere om vores forskellige temauger.

 

NORGE


I september 2010 (uge 37) tager hele skolen til Lillehammer i Norge.

Norge har vi valgt af flere grunde. Først og fremmest er der en meget smuk natur. Men også kulturelt er der mange muligheder. Vi har lagt vægt på, at der skal være en bred vifte af aktiviteter. Vi har fem hele dage til rådighed deroppe, og mulighederne er mange.




Ofte vil programmet være præget af de gode muligheder for aktiviteter i naturen. Vi sejler i kano, tager på overnatningstur, rider på islandskeheste, kører på mountainbike, bestiger fjeldtoppe, kravler i vandfald og meget mér. For dem der ikke er til naturaktiviteter er der smukke kirker, spændende museer m.m.


Vi bor i lækre hytter på Nordseter og laver selv mad. Ideelle rammer for det sociale liv på turen.

Vi har endnu et krav til vores forårsrejsemål. - Det skal være så billigt, at alle har råd til at tage med. Turen til Norge vil i september 2010 koste 2050 kr.



I prisen er inkluderet busser, (som vi har til rådighed hele ugen), færge, overnatning i hytter og fuld forplejning. Hvis du derudover ønsker at deltage i arrangementer, der koster noget, betaler du selv.

For nyligt fik vi river-rafting på den lange liste over aktiviteter vi laver på turen, - og det var sjovt siger dem der prøvede det ! - se selv her :

... og pigerne der gør klar til en tur i den olympiske bobslædebane ...!

 

TEATERUGE

I starten af februar bruger vi en uge på, at hele skolen sætter et teaterstykke op. Skuespillere, kulissefolk, sminkører, dansere, kostumer, presse, lyd og lys, musikere, alle talenter skal tages i brug - og alt går op i en højere enhed! Der er brug for alle kræfter og mange forskellige evner.

Det er vores erfaring, at arbejdet med at løse et så stort fælles projekt, er meget givende for holdet. Nye kontakter og venskaber dannes, og holdet får tilført en fælles identitet - når det altså lykkes!
Vi inviterer publikum til vores generalprøver, og regner med fuldt hus til den åbne premiere.

I 2006 lavede vi Moulin Rouge.

I 2007 lavede vi "Byens hotel" - en musical om Gasolin.

I 2008 lavede vi "Come together" - musical om Beatles.

I 2009 lavede vi en musical om Elvis.

I 2010 lavede vi "Quiz" - en musical om "Slumdog millionary".


     

 

STRASBOURG

I maj 2011 tager hele skolen til Strasbourg i Frankrig, som er en af de mest spændende byer i det centrale Europa.

 

 

I den historiske by skal vi se den gamle bydel, domkirken, besøge Europaparlamentet og rundt i det smukke landskab i Alsace. Endelig, skal vi ikke mindst møde lokale, der vil fortælle og vise os noget af det spændende, der foregår i byen.
Byen er fantastisk smuk, men samtidigt også en socialt belastet by. Vi søger kulturmødet - og sætter samfundets udvikling i perspektiv. Hvad kan vi lære af franskmændenes måde at tackle sine problemer på.
Vi når også ud at se noget af den smukke natur i området.
Vi kører i busser derned, - dem har vi med os hele ugen.

Turens pris er 2100 kr. (alt inklusiv) - udover din normale betaling for at gå på højskolen.

Overnatningen foregår på hotel i den helt centrale del af byen.

Her er vi på besøg i Europaparlamentet.

Den store imponerende katedral

Øl-smagning på Kronenbourg

Besøg hos vinbonde

 

Udover de ovenstående temauger har vi to andre perioder, hvor vi bryder programmet op. I november og på de tre dage op til påske, har hele skolen fælles program, hvor indholdet skifter fra år til år. Programmet for temaugerne ser derfor således ud:

September - rejseuge med fokus på kultur og friluftsliv til Norge.

November - temauge med fordybelse i fag og særlige emner.

Februar - teateruge.

Påsken - de tre dage op til påske laver vi et særligt temaforløb.

Maj - rejseuge til Strasbourg.