Guitar

Vi vil øve os i at spille nemme numre, som egner sig til fællessang i pejsestuen, omkring bålet, til åben scene i cafeen eller til egen fornøjelse på værelset. Alle kan lære det på nogle uger. Hvis du er begynder kan du nå at blive fortrolig med de mest almindelige akkorder. Hvis du er lidt øvet kan du udvide dit repertoire og lære hvordan man styrer fællessangen med sin guitar.