Ledige stillinger


Vi har pt. to ledige stillinger:

Højskolelærer i dansk og svømning

Barselsvikariat i perioden 22/11 2010 – 19/6 2011

Vi søger en højskolelærer på fuld tid i et barselsvikariat, der først og fremmest skal være ansvarlig for vores lille gruppe elever der har læse-stavevanskeligheder. Derudover skal du kunne overtage vores svømmehal som undervisningsområde.

Danskunderviserens arbejde er tosidigt. På den ene side handler det om at styrke de unges faglige kompetencer, dvs. danskundervis-ning på vidt forskellige niveauer.  På den anden side ligger der en stor opgave i arbejdet med de unges selvværdsfølelse, sociale kompetencer og fremtid.

Vi har en flot og dejlig svømmehal, som vi også bruger meget i undervisningssammenhænge. Udover at undervise i de almindelige svømmearter, er det også dig, der har ansvaret for at uddanne vores elever til at tage den prøve, vi kræver, for at de kan åbne svømmehallen for hinanden. Derudover har vi forskellige fag med boldspil mv. i vandet.

Vi forventer, at du er fagligt dygtig og har en uddannelse indenfor dine fag.

Vi søger en lærer, der er interesseret i at gå 100 % ind i jobbet. Som højskolelærer på Uldum Højskole er man meget på. Vi har tæt kontakt til vores elever og sætter en ære i, at eleverne ikke kun møder en fagligt dygtig underviser, men også et spændende menneske. Vi forventer, at du har lyst til at bringe dine fag og interesser ind i det fælles; at du kan lave morgensamlinger, tage vagter osv..

Skolen har mulighed for at stille bolig til rådighed.

Ansøgningsfrist fredag d. 8 oktober kl. 12.00.

Samtaler onsdag d. 13 oktober.

Skriftlig ansøgning skal sendes med posten til:

Uldum Højskole

Att. Kurt Willumsen

Højskolebakken 11

7171 Uldum

Eller pr. mail på: kurt@uldum-hojskole.dk

 

Ernæringsassistentelev

Til ansættelse efteråret 2010.

 
Vi forventer af dig

  • at du har gennemgået grundforløbet,
  • at du er engageret, har lyst til din uddannelse og de udfordringer, der er i den.
  • At du er glad og åben af sind – og har lyst til at arbejde i et køkken, hvor der er travlt – og hvor 2 dage ikke er ens.

Vi kan tilbyde

  • en aktiv og spændende arbejdsplads med 20 fastansatte, hvoraf vi er 3 fuldtidsansatte i køkkenet + flere unge medhjælpere. Derudover hjælper vores højskoleelever også til med forskellige praktiske opgaver.
  • mange spændende udfordringer i et travlt miljø, hvor du også vil få mulighed for at arbejde selvstændigt.

Vi bespiser mellem 100 – 150 personer pr. dag.

Du skal indgå i en fast vagtplan med en ugentlig aftenvagt – og derudover vagt hver 3. weekend.


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til køkkenleder Heidi Andersen mellem kl. 8 og 13.30  enten pr telefon 75 66 67 22 (direkte) eller mail
heidi@uldum-hojskole.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst.

 

Skriftlig ansøgning skal sendes med posten til:

Uldum Højskole

Højskolebakken 11

7171 Uldum

Eller pr. mail på: heidi@uldum-hojskole.dk