Velkommen


Uldum Højskole er en moderne og visionær højskole, med masser af valgmuligheder og faciliteter, hvor den enkelte har frie udviklingsmuligheder inden for fællesskabets rammer.



Uldum Højskole er også en gammel skole. 8 januar 2009 fejrede vi skolens 160 års fødselsdag. Det betyder selvfølgelig, at vi er stolte af vores historie, og at vi holder nogle traditioner i hævd.
Men tradition og fornyelse går hånd i hånd, så vi vender blikket udad og tager del i det, der sker omkring os.


 

Friskolen - nye værelser                  Forstanderen fortæller!


Vi har plads til 100 elever og råder over fine faciliteter som f.eks. egen svømmehal og gymnastiksal, IT café, en række værksteder, en lækker café og et stort musikhus med eget lydstudie. Skolen har gode værelser, indrettet til 1-3 personer - de fleste med eget toilet og bad.
I de senere år har vi haft mellem 60-80 elever på de lange kurser. Det betyder at vi kan tilbyde mange fag (se de ca. 60 fag under lange kurser). Det store elevantal giver også gode vilkår for det sociale liv på skolen.


"Solbakken" - danskhuset


Når du vælger at gå på højskole gør du det sikkert ud fra et ønske om at møde en masse nye mennesker, der måske - måske ikke - er som dig selv. I elevgruppen vil du møde spændende mennesker med vidt forskellige erfaringer, som kommer fra forskellige dele af landet og fra hele den vide verden.
Vi har elever fra alle aldersgrupper, men på de lange kurser er de fleste mellem 18 og 25 år.


Uldum Højskole er en almen, grundtvigsk folkehøjskole. Vores mål er at skabe et engageret fællesskab, hvor der er plads til den enkelte. Du udvikler dig i takt med helheden, som du bliver en del af. Du opdager betydningen af at kunne indgå i forskellige sammenhænge, hvor du lærer af andre mennesker, lige såvel som de lærer af og bruger dig.
Når du lever i et fællesskab og er en aktiv del af det, bliver du engageret i livet - dit eget og de andres. Du fornemmer, hvor vigtigt det er, at man lever og oplever livet på godt og ondt, her og nu.


"Frihed til forskellighed" og "At blive sig selv, uden at blive sig selv nok" , er vores grundlæggende motto.